Domænerne hollufpile.dk og holluf-pile.dk er til salg, hvis du har et godt formål :-)
| Generelt Kort Herregårde Diverse |
|
”Det Gamle
Fraugde Sogn”
I begyndelsen af
1970´erne blev den sydøstlige del af odense (Holluf Pile og Tornbjerg) udstykket og
bebygget, og befolknings-tilvæksten steg i løbet af få år med ca. 5000
mennesker. På grund af denne udvikling blev ”det gamle fraugde sogn” opdelt
i Tornbjerg og Fraugde sogne, dette skete i 1994. Senere (i februar 1995) blev
Blangstedgaard lagt til Tornbjerg sogn. Blangstedgård har således aldrig været
en del af det gamle fraugde sogn.
Tornbjerg.
Ca. 300 meter nord for Tornbjerg kirke lå tidligere et par større gårde,
nævnt første gang i 1510, af disse gårde er nu kun hovedbygningerne tilbage.
Gårdene lå på Tornbjerg og hed
henholdsvis Lille og Store Tornbjerggård. I området ligger desuden
Landkildegård, en selvejergård og siden proprietærgård som også nævnes i
1510. Områdets navn er sandsynligvis opstået i betydningen Tjørnebakken og
Gårdene har så fået navn efter denne.
Holluf Pile.
Beboelsesområdet Holluf Pile er opstået ved udstykning af landbrugsjord til
beboelse i 1970erne. Læs Mere..
Neder Holluf.
De skriftlige kilder nævner Neder Holluf første
gang i år 1500 med skriveformen ”Neder Holløff”. Landsbyen er
sandsynligvis ældre men hvor meget vides ikke. Navnet Holluf uden benævnelsen
Neder eller Over kan findes i de skriftlige kilder helt tilbage i 1397 dog med
formen ”Haløf”. Hollufområdet har sandsynligvis været bebygget siden den
ældre jernalder. I jernalderen var det normalt at landsbyerne flyttede rundt
indenfor et område, men i 1000 – 1100 tallet er en mere permanent landsby med
navnet Holluf opstået. I løbet af middelalderen er landsbyen af ukendte grunde
blevet delt op i de 2 landsbyer Neder- og Over-Holluf. Først fra 1500-1600
tallet begynder de skriftlige kilder at tegne et billede af Neder Holluf området.
I starten af 1500 tallet opstår hovedgården Hollufgård og i 1664 var hele
Neder Holluf underlagt Hollufgård og forblev i godsets eje indtil 1800-tallet.
Over Holluf.
Landsbyen Over Holluf omtales første gang i de skriftlige kilder i 1397. Den
gamle landsbygade udgjordes af den nuværende nordlige del af Klappen, Over Kæret,
Over-Holluf-vej (tidl. Ørbækvej) fra gadekæret til Krogtoften. I forbindelse
med udskiftningen forsvandt de fleste gårde fra landsbyen. I dag er der kun to
gårde, der ligger på det samme sted som de oprindelige, nemlig Over Kæret 6
og Krogtoften 9.
Fraugde.
se artilel om Fraugde i
middelalderen.
Fraugde Kærby.
Bystævnet bestod fra 1849 af 11 Sten, de 10 placeret i en firkant og den
11. i midten. Bystævnet er på et tidspunkt blevet flyttet. I 1903 blev
stævnet sat i stand, de 11 sten blev stillet i en rundkreds med en flagstang i
midten.
Birkum.
I 1398 nævnes Birkum for første gang og stavemåden var den samme som i
dag. Birkum ligger i den sydligste del af Fraugde Sogn, med grænse mod syd til
den ældgamle helligdomsby Sdr. Nærå, der har navn efter guddommen Njærd. I
gammel tid lå der en skov tæt på Birkum kaldet Labirke Skoven; Labirksgyden
er navnet på det stykke vej ved Birkum, der er tilbage af landevejen mellem
Herregårdene Fraugdegaard og Torpegaard (Torp), sidstnævnte er beliggende i
Sdr. Nærå Sogn. Adskillige gamle og til dels
stadig brugte stednavne vidner om at dette område var et Fynboerne tidligere
stævnede mod til andagt og Tingfærd; f.eks Ashøj, Thorstens Agre og
Tingmarken.
Kilder:
Lokalplan nr: Lp52-307 og Lp4-427,Lokalhistorisk
Forening For Fraugde og Tornbjerg Sogne, Fra Fraugde Sogn af Hans E. Berstrand.
se mere her: "De ældste tider"
Det
gamle Fraugde sogn.
Holluf
Pile.
Herregårde
Hollufgård: Resume af de væsentligste begivenheder i gårdens
historie. Gården kan føres sin historie tilbage til den sene middelalder.
Facaden blev i 1769 ændret til den nuværende klassicistiske stil. Hovedbygningen er omgivet af voldgrave, men den sydøstlige er blevet kastet til.
Se
Gamle
fotografier fra lokalområdet.
Læs om Trolddomssager.
Den hellige kilde mellem Fraugde og Birkum.
Morten
Korch
fra Over Holluf.
Flystyrt i Holluf Pile Under Krigen (kilde: Odense
Bogen 1992 artikel skrevet af Erik Jensen)
Portræt
af familien Jakobsen, Fraugde Plovfabrik
|
Sidst opdateret: 09. april 2008 af Webmaster. blommegrenen stammen blangstedgård Odense Fyn |