Historien om Holluf Pile


 

De første indbyggere flytte til Holluf Pile i årene 1977-1978 og salgsmaterialet fra Jens P. Kock kunne fortælle om Odenses Nye grønne bydel, med skole og indkøbscenter. Jens P. Kock & Co. ønskede at skabe ”en bydel efter nye principper – et lukket boligområde med grønninger og de faciliteter, et sådant område skal have”. Navnet Holluf Pile blev i øvrigt 'opfundet' i J. P. Kocks Planlægningsafdeling der stod for hele planprocessen fra jordkøb til opførelse.
Holluf Pile er Odenses sidste Jens P. Koch-kvarter, opkaldt efter de gamle træer, hvoraf de fleste dog er popler.

 

I 1979 var Odense kommune inde i en sparerunde, og det kom i høj grad til at påvirke beslutningen om bygning af en skole i Holluf Pile. Skolen var ellers oprindeligt lovet klar til skolestart 1981, men Odense byråd besluttede at udskyde byggeriet i 3 år til august 1984. Nybyggerne i Holluf Pile stod imidlertid sammen og ikke mindst med hjælp fra Holluf Pile Grundejerforening lykkedes det med kun 1 års forsinkelse, at få skolen færdig i 1982. Skolen er siden udvidet 4 gange – senest i 1998. At der var tale om en lang sej kamp for beboerne vidner de mange avisartikler fra perioden om. 

Indkøbscenteret var nok en lidt flot betegnelse for det der i 1981 blev til købmand, og senere bageriudsalg og Grill/Pub. I dag er kun Købmand og Grill/pub tilbage.

 

Grundejerforeningen Holluf Pile blev dannet på den stiftende generalforsamling d. 6. december 1977 og ville når området var fuldt udbygget, omfatte 1000 husstande, og dermed blive Danmarks største.

 

Steen Ravnholt.

 

 

         Sidst opdateret: 13. august 2007 af Webmaster.